Overvældet

Den støjende tid

Michael Strunge skrev i digtet “Den støjende tid”

Jeg er den tavse
i den støjende tid
der er tusinde ord for min tavshed.
Ser ud over byen med tomme øjne
eller læser tilfældigt i aviser
og glemmer igen.

Hele hans digtsamling Navnløs skildrede hans depression og hvordan verden overvældede ham og hvor magtesløs han følte sig. Jeg har heldigvis aldrig selv været ramt af en depression, men jeg ved fra dem, jeg kender, der har oplevet det at det ren forfærdelig tilstand: Alt bliver overvældende – selv noget så tilsyneladende enkelt som at tage et bad eller stå ud af sengen.

Depressionen kan blive udløst af overvældende krav fra verden omkring én, f.eks. i arbejdslivet. Nogle gange spekulerer jeg på om verden i dag er med til at befordre en tilstand af handlingslammelse og magtesløshed.

Den engelske journalist og forfatter Aufa Hirsch skriver i et essay at

Vi lever i overvældende tider, både hvad angår substans og form. Spredningen af ​​platforme, hvordan AI infiltrerer alle aspekter af livet, de konstante feeds, advarsler, bulletiner og indhold er mere, end hvad menneskehjernen eller vore hjerter kan håndtere. Og læg dertil indholdets natur; de forfærdelige billeder i hver eneste historie fra Gaza, frygten for atomkrig i Iran eller Rusland, og vi har al ret til at føle os lammede. Det at blive lammet er det modsatte af handling, det at være overvældet er det modsatte af klarhed. Hvis der er én ting, vi kan gøre, er det at afvise alt det, der får os til at føle os hjælpeløse, og omfavne alt det, der får os til at føle at vi har magt. En ældre, erfaren, men aldrig desillusioneret journalist, jeg kender, der hader rampelyset, som så mange af de bedste mennesker gør, siger altid: "Ulydighed, protest og det at sige fra er ikke valgfrit. Det er den eneste måde at bruge miraklet ved at være født."

(min oversættelse)

og jeg er selvfølgelig enig – både i at verden er overvældende og i at vi ikke blot skal lade os overvælde. Udfordringen er (som altid) at sige nej til det, der får os til at føle afmagt og at sige ja til det, der kan give os magt. Om det så er nemt er desværre en anden historie.